Tilbage

Aarhus Privatklinik for Holistisk Medicin
Betacaroten, Kræft, og Medierne
 
Artiklen publiceredes i "Mit Helbred" (1996, nr.4) og "Tidslerne" (Juni 1996, nr. 19)

Den 20 januar 1996 udbrød en heftig diskussion i radio, TV og aviser i forbindelse med pressemeddelser angående to amerikanske undersøgelser, som formodentlig havde påvist, at forhøjede doseringer af betacaroten og A-vitamin kunne øge risikoen for storrygere til at udvikle lungekræft.

To aftener i træk viste både DR TV og TV2 dramatiske filmreportager med tømning af betacaroten fra hylderne i supermarkedskæderne. Hos almindelige personer har massemediets overdramatiserede nyhedsdækning haft den bizarre effekt, at mange nu går og tror, at betacaroten giver kræft.

Budskabet er misvisende og forkert, fordi forskningsresultater gennem to årtier har vist det modsatte, - nemlig at betacaroten har veldokumenterede anti-cancer egenskaber.

Hele sagen rejser spørgsmålet om mediernes ansvar i sundhedsdebatten, og om pålideligheden af befolkningens informationskanaler, når det angår nye behandlingsmuligheder, specielt når de nye behandlingsmuligheder ligger udenfor de "politisk korrekte" synspunkter, som præsenteres af bureaukratiske sundhedsorganer, medicinalfirmaer og det lægelige hospitalsmiljø.

Som sagen står nu, er meddelserne kun blevet offentliggjort gennem pressemeddelser, og vi befinder os stadigvæk i en situation, hvor de to undersøgelser er upublicerede. En mere detaljeret vurdering af deres design og fremgangsmåde må vente på, at der optages en artikel herom i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift.

Derimod er én ting sikker. Når et lægehold fører sig frem med et sådant hastværk, som omfatter pressekonferencer og stor offentlig omtale, inden selve artiklerne er publiceret, er det næsten givet, at formålet er politisk, - d.v.s. til fordel for en person eller organisation. Uden en publiceret rapport er faglig debat yderst vanskelig, for ikke at sige umulig. Herudover vil tendensen være, at desto længere tiden strækker sig mellem påstanden og den aktuelle publicering, desto mere og mere accepteret vil påstanden fra den meddelende forskningsgruppe eller organisation blive.

Da jeg selv som læge hører til blandt de, som behandler kræftpatienter med bivirkningsfrie næringsstoffer, såsom betacaroten, med henblik på at styrke patientens naturlige immunforsvar, må jeg understrege min skepsis over for den panikagtige stemning, massemedierne har skabt i forbindelse med de to amerikanske undersøgelser.
Lungekræft er naturligvis en yderst alvorlig sag. Alligevel har man i dette tilfælde "smidt barnet ud med badevandet", når man forskrækker folk med ideen om, at "tilskud med betacaroten er kræftfremkaldende".

Resultatet af de to amerikanske undersøgelser er i modstrid med en lang række andre undersøgelser, som har bekræftet betacarotens værdi som ét af de stærkeste immunstimulerende stoffer der findes.

Ronald Watson, forskingsprofessor i relationen mellem kost, immunfunktion og kræft ved Arizona Universitet i USA, og én af verdens førende eksperter i A-vitamin og betacaroten, har påvist gennem to årtiers arbejde, at betacaroten, foruden at stimulere forskellige led i vores immunforsvar, samtidig kan have en direkte svulsthæmmende virkning.

I september 1995 var jeg i Tampa Florida for at deltage i det 3. internationale symposium om Klinisk Ernæring i Kræftbehandling, hvor en række nye forskningsresultater blev fremlagt af lægelige eksperter fra hele verden.

Betacarotens positive betydning blev behandlet af flere foredragsholdere. Der var fx én forsker fra Harvard Universitet, som fortalte, at betacaroten i kombination med to næringsstoffer - E-vitamin og glutathion - kunne få kræftsvulster til at forsvinde hos forsøgsdyr.

Det, man ikke kunne opnå, når man behandlede med de enkelte næringsstoffer som isoleret tilskud, opnåede man, når man behandlede med dem i kombination.
Kombinationseffekten er også eksemplificeret i to andre store undersøgelser, som startedes i 1980`erne og afsluttedes i henholdsvis 1993 og 1994:
 
- Den kinesiske "Linxian undersøgelse", hvor 29.584 personer blev supplementeret med betacaroten (15 mg), E-vitamin (30 mg) og selen (50 mcg), og hvor både rygere og ikke-rygere havde signifikant færre tilfælde af kræft;
 
- samt den finske ATBC-undersøgelse, hvor 29.133 rygere blev supplementeret med betacaroten (20 mg) og E-vitamin (50 mg), med det resultat at gruppen, som fik både betacaroten og E-vitamin, ikke blev udsat for en forøget kræftrisiko, hvorimod de rygere, som fik betacaroten alene, fremviste en svag stigning i antallet af lungekræfttilfælde.

Hvis vi ser lidt nærmere på de to amerikanske betacaroten undersøgelser, som lige har fået så megen opmærksomhed, finder vi at den ene undersøgelse (Physicans Health Study) omfattede 22.071 læger, hvoraf 11% var rygere, der fik 50 mg (83.000 IE) betacaroten som isoleret tilskud hver anden dag i 12 år. Det viste ikke nogen effekt, hverken positiv eller negativ.
Den anden undersøgelse (CARET-undersøgelsen) omfattede 4.060 særligt udsatte asbestarbejdere samt 14.254 nuværende og tidligere storrygere - d.v.s. personer med et gennemsnitligt forbrug på 50 "pack years" - d.v.s. to pakker á 20 cigaretter dagligt i 25 år, eller én pakke á 20 cigaretter i 50 år. Disse 18.314 højrisiko forsøgspersoner fik 30 mg (50.000 IE) betacaroten og 25.000 IE A-vitamin dagligt i 4 år. Resultaterne fra CARET-undersøgelsen viste en overdødelighed på 17% og en 28% risiko for lungekræft målt i forhold til placebogruppen.

Dette resultat var ikke statistisk signifikant - d.v.s. ikke betydningsfuldt ifølge beregningsmetoden - men undersøgelsen blev afsluttet før tiden på grund af muligheden for en negativ interaktion mellem tobak og betacaroten/A-vitamin tilskud.
En interessant detalje ved CARET var, at tidligere rygere viste en forbedring med betacaroten/A-vitamin tilskud. Der var en 20% mindre forekomst af lungekræft end i placebogruppen, men hellere ikke her var resultatet statistisk signifikant.

En gennemgang af den videnskabelige literatur vil vise, at betacarotener ikke toksiske
. Betacaroten-tilskud har aldrig produceret forgiftningsreaktioner eller bivirkninger i studier foretaget på mennesker. Indtager man for meget, vil huden begynde at blive orangefarvet. Dette er en harmløs tilstand, som iøvrigt kan anvendes positivt - som meddelse om, at vedkommende har oversteget optimal anti-cancer beskyttelse i kroppens hud og cellehinder. Den påståede negative effekt hos storrygere i den finske ATBC og amerikanske CARET-undersøgelser er en speciel situation, hvor interaktionen mellem et kunstigt fremstillet betacaroten/A-vitamin tilskud og tobaksforvoldte celleskader tilsyneladende har forværret den i forvejen kendte kræftfremkaldende effekt fra tobaksrøg, tjære og og nikotin.

Cigaretterøg indeholder hundredvis af såkaldte frie radikale forbindelser, - d.v.s. højt reaktive iltforbindelser, som nedbryder cellens substans, og som kan føre til kræft på grund af ødelæggelser i cellens arveanlæg. Det er alment kendt, at frie iltradikaler, der iøvrigt kan opstå i forbindelse med pesticider, medicinrester (som f. eks. i kødfedt), tungmetaller og andre former for miljøgifte, er én af de vigtigste årsager til udvikling af kræftceller.

Betacaroten vil normalt forhindre disse ændringer, fordi det er en kraftig antioxidant - et stof som forhindrer iltning - med sin evne til at knytte sig til iltradikaler og uskadeliggøre dem.
Alligevel er betacaroten, som nyere forskning har påvist, ligesom A-vitamin meget sårbart, når det gælder fri radikal skade i forbindelse med rygning eller alkoholmisbrug, specielt når andre antioxidante faktorer - fx C-vitamin, E- og selen - ikke er til stede til at beskytte det fra frie radikalers ødelæggende effekt.

Her må det tilføjes, at ingen ansvarlig behandler, som har sine patienters bedste interesser på hjerte, vil tillade sig at give et isoleret antioxidant-tilskud i en situation, hvor patienten drukner i giftig, fri-radikaldannende røg.

Forudsætningen for en god behandlingseffekt med betacaroten er, at man sørger for, at patienten får hele spektret af naturlige karotenoider og antioxidante næringsstoffer gennem en sund kost og en balanceret tilskudsbehandling.

Antioxidanter såsom C-vitamin, E-, selen, og betacaroten arbejder sammen og beskytter hinanden mod fri radikal skader. Derfor, at studere den beskyttende effekt i syntetisk betacaroten som isoleret tilskud i forhold til høj risiko grupper, pesticider, medicinrester (som fx i kødfedt), tungmetaller og andre former for miljøgifte rygning, alkohol eller udsættelse for asbest, er ikke det samme, som at vurdere betacaroten på den måde, man har fundet den, når kombinationseffekten er gældende.

Som sagt, udover sin antioxidante virkning er betacaroten én af naturens vigtigste immunfremmende forbindelser og en del af de indbyggede kontrolsystemer, der findes i plante- og dyreriget samt hos mennesker, til at forebygge kræft.

Betacaroten findes i frugt og grøntsager, og i Danmark er de bedste kilder gulerødder, broccoli, grønkål, hvidkål, spinat og tomater. Over 20 publicerede studier har påvist, at en kost med et højt indhold af betacaroten vil reducere risikoen for at udvikle kræft.

Betacaroten forebygger beskadigelser i cellen, specielt i de celler, der findes som tynde vævshinder - såkaldte epiteliale celler - i fx hud, mund, fordøjelseskanal, lunge, livmoderhals, urinveje, og som statistiskt omfatter 90% af alle kræfttilfælde.

Der er dokumentation for, at betacaroten kan få forstadier til kræft i livmoderhalsen og mundhulen til at vende tilbage til normale tilstande. Dertil er der ti forskellige studier, som viser, at kvinder med lavt blod-betacaroten og/eller lavt kostindtag har signifikant højere risiko for at få præmaligne celleforandringer og kræft i livmoderhalsen. Én undersøgelse viste, at kvinder med de højeste betacaroten niveauer havde 80% mindre risiko for at udvikle livmoderhalskræft.

Her er vi inde på et vigtigt aspekt i den medicinsk-holistiske praksis - d.v.s. den form for lægekunst, hvor den helbredende effekt opnåes ved frigørelse af kroppens egne muligheder for at helbrede sig selv ved hjælp af kost, tilskud, afgiftning, ændringer i livsstil, etc.

Midler, der forebygger en sygdom, er ofte de, man anvender til at behandle den samme sygdom. Årsag og og kur er forbundet. Således kunne Dr. Dean Ornish, en amerikansk hjertekirurg, konstatere i 1980`erne, at lægevidenskab med utvetydige data havde påvist, at en fedtfattig kost, kombineret med aerobisk motion og stresskontrol, dramatisk ville nedsætte risikoen for hjerte-karlidelser. Hans egen kliniske undersøgelse i 1990 bekræftede, at brystsmerter forsvandte og funktionsniveauet blev forbedret på en måde, der videnskabeligt kunne måles, når patienten blev behandlet med ovennævnte faktorer. Årsag og kur var ens.

Hvis betacarotenmangel på grund af fejlernæring er en medvirkende årsag til kræftens opståen, som talrige undersøgelser tyder på, så er det meget logisk at forvente, at betacaroten også kan yde en helbredende effekt.

Den helbredende mulighed er bekræftet i studier, hvor forstadier til kræftlignende celleforandringer igen er blevet til normale celler, og betacaroten givet i kombination med andre antioxidanter har fået svulster til at forsvinde. I denne sammenhæng er det ligeledes essentielt at understrege, at den ansvarlige kræftbehandling er mere end bare at fjerne de tilstedeværende kræftceller. Det er lige så vigtigt at forhindre deres genkomst.

Det er derfor, at betacaroten er et absolut tilrådeligt behandlingsmiddel til patienter, hvor kræftsvulsten er forsvundet - evt. med hjælp af kemo- eller stråleterapi - men hvor man nødvendigvis er bekymret over muligheden for, at der udvikles nye svulster. Iøvrigt bør man også bede sin patient om at standse sin cigaretterygning.
 
Af læge Bruce Phillip Kyle


Tilbage