Tilbage

Aarhus Privatklinik for Holistisk Medicin
Cancer, Miljø og Læger
 
Midtpunkt kronik i Jyllands-Posten, fredag 1. december 1995

Gennem 50 år har det etablererede lægessystem betragtet kræft som en lidelse lokaliseret til kræftsvulsten. Svulsten var et sygt væv man behandlede ved at skære (kirurgi), brænde (stråler) eller forgifte (kemoterapi) væk. Men efter 35 års forskning, og mange milliarder kroner investeret hos "Kræftens Bekæmpelse", er resultaterne udeblevet. Dr. John Baillar fra Harvard Universitet, medlem af the National Academy of Science, og tidligere redaktør for det meget ansete tidsskrift Journal of the National Cancer Institute, har skrevet "Vi er ved at tabe krigen mod kræft". I Danmark som i USA er antallet af sygdomstilfælde (incidens) og antal af døde (aldersjusteret dødelighed) for de vigtigste kræftsygdomme (lunge, bryst, prostata, lever, ovarie, etc.) steget siden 1960, og ved år 2000 er det forventet at kræft vil komme til at overtage første pladsen som dødsårsag i befolkningen.

Samtidig med at det er blevet mere og mere tydeligt at den traditionelle kræftbehandling har nået en grænse, hvor man ikke rigtig kan komme videre, er et voksende antal fagfolk både indenfor og udenfor lægeverdenen, begyndt at ane en ny skikkelse i horizonten af behandlingsmuligheder. Der er tale om et nyt paradigme (forståelsesmønster), hvad angår behandling af kroniske sygdomme, hvis grundsætning er: "Kronisk sygdom såsom kræft kan bedst behandles ved at styrke og frigøre kroppens eget potentiale til at helbrede sig selv." Det kan gøres ved at anvende ikke-giftige næringsstoffer og naturmidler i stedet for symptombehandlende, giftig medicin, som forårsager sekundær, iatrogen (d.v.s. læge-fremkaldt) sygdom med dens bivirkninger og sene virkninger.

For at helbrede kræft er det vigtigt at fjerne de omstændigheder, som fremmer dens vækst. Kræft er ikke kun en svulst, men lige så meget en forstyrrelse i stofskiftet, som har medført en svækkelse af immunforsvaret. Kemo, stråler og kirurgi kan reducere en svulsts størrelse, men fjerner ikke de underliggende årsager, som har fået svulsten til at opstå. Medmindre vi ændrer disse underliggende årsager - underskud i vigtige næringsstoffer, langvarige mave-tarm forstyrrelser, kemisk overfølsomhed, nedslidende stress, ophobning af gift fra det ydre mijø - så er det i forvejen givet, at celledræbende behandlinger såsom kemo- og stråleterapi har små chancer for at hjælpe patienten.

Ideen om at behandle kræft med ernæring og afgiftning, der forøger kroppens egne helbredende evner, er ikke ny. Hippokrates, lægekunstens fader, skrev for 2500 år siden: "Lad din kost være din medicin, og din medicin din kost". I min egen klinik har vi altid forsøgt at behandle efter hippokratiske principper, og i flere år samarbejdet med et avanceret tysk laboratorium om en såkaldt "Immunprofil", hvor patientens immunforsvar kortlægges med henblik på at styrke en svækket tilstand med en målrettet immunstimulerende indsats.

Derfor var det med stor forventning, at jeg rejste til Tampa i Florida i september 1995 for at deltage i det 3. internationale symposium i "Supplerende Ernæring i Kræftbehandling", sponseret af to amerikanske organisationer Cancer Treatment Research Foundation (forskningsgrenen af hospitalsnetværket Cancer Treatment Centers of America) og American College of Nutrition (en national sammenslutning af forskere og klinikere), hvor eksperter fra hele verden mødtes for at diskutere resultater fra klinik og forskning vedrørende videnskabeligt anvendt ernæring i kræftbehandling. Jeg var den eneste danske deltager, og de nye informationer fra symposiet, som jeg mener kan have afgørende betydning for kræftlidende personer herhjemme i Danmark, videregives her.
 
- Ved injektioner af en antioxidant blanding bestående af betacaroten, E-vitamin og glutathione indsprøjtet direkte i kræftsvulsten har Dr. Gerald Shklar fra Harvard fået svulster i forsøgsdyr til at forsvinde. Hans arbejde har påvist, at de nævnte antioxidante næringsstoffer har anti-cancermekanismer, der omfatter 1) hæmning af "onkogener" - d.v.s gener i cellens arveanlæg, som udløser mutationer, der fører til kræftceller; 2) tiltrækning af overvågningsceller i immunsysemet, som tilintetgør kræftceller; og 3) hæmning af svulstens kardannelser (angiogenese), så den ikke er i stand til at vokse. En senere foredragsholder Dr. Kedar Prasad fortalte på lignende måde, at hans forskning fra Colorado Universitet havde påvist at kombinationen C- og E-vitamin, betacaroten, og retinoider (A-vitamin lignende forbindelser) kunne reducere kræftsvulster.
 
- Der var flere foredragsholdere, som beskæftigede sig med den måde, som den traditionelle behandling med kemo- og stråleterapi kan gøres mere effektiv overfor kræftsvulster, når den kombineres med farmakologiske koncentrationer af næringsstoffer. For eksempel præsenterede Dr. Jae Ho Kim (USA) forskningsresultater, som viste at stråleterapiens dræbende effekt forstærkes i kræftceller, når der samtidig behandles ved B3-vitamin (niacinamide), K-vitamin og retinoider.
 
- Den forbedrende effekt af supplerende ernæring på konventionel kræftbehandling blev understreget i en opsigtsvækkende finsk undersøgelse fra 1992: 18 lungekræft patienter med små-cellet lungekarcinoma blev behandlet med kemo- og stråleterapi, og samtidig suppleret med høje doser af vigtige næringsstoffer. Resultatet var, at 94% var i live efter 6 måneder, og 44% efter 6 år. Med små-cellet lungekarcinoma forventer man normalt 50% overlevelse efter 6 måneder og 1% efter 6 år. Tre af patienterne iøvrigt opnåede total forsvinden af kræftsvulsten. Undersøgelsen viser, at antioxidanter forbedrer kemo-og stråleterapiens celledræbende effekt overfor kræftceller. Den understreger også, at velernærede patienter bedre kan klare deres sygdom med færre bivirkninger, forbedret livskvalitet og forøget overlevelsestid.
 
- Dr. Melvyn Werbach fra California Universitet gennemgik undersøgelser, der dokumenterer at visse næringsstoffer kan få forstadier til kræft celleforandringer til at vende tilbage til normal tilstand, - f.eks. folinsyre og B12 i luftvejen (bronkie metaplasi), A-vitamin og betacaroten i mundslimhinden (leukoplaki), C-vitamin og folinsyre i livmoderhalsen (cervix dysplasi).
 
- Kostens betydning blev understreget af Dr. David Rose. Hans forskning viser at en fiberrig, fedtfattig kost med et højt indhold af omega-3 fedtstoffer (fiske- og hørfrøolie), kan reducere østrogen niveauet i blodet hos kvinder med brystkræft. Denne hormonelle effekt kombineret med ændringer i kostens sammensætning af fedtstoffer hæmmer svulstens vækst.
 
- Proteinunderernæring hos kræftpatienter er en meget underdiagnosticeret tilstand. I USA har man beregnet at 40% af alle kræftpatienter dør af undernernæring. Når kemobehandling typisk forårsager kvalme og dårlige spisevaner, er det specielt vigtigt, at disse patienter får dækket deres kalorie-og proteinbehov.
 
- Forskning med soyabønner har afsløret, at de indeholder såkaldte "fytokemikalier", - d.v.s. planteforbindelser med anti-cancer aktivitet. Et af det mest interessante fytokemikalier er genistein,som har en svag østrogen effekt. Mere end 150 eksperimentelle studier har vist, at genistein hæmmer væksten af et bredt udvalg af hormon-relaterede kræftceller, - inklusiv bryst- og prostatakræft. Desuden har tyve års arbejde af en forsker ved navn Anne Kennedy påvist, at soyabønner indeholder stoffer, som slukker for kræftprocessen på genniveauet. Hele forskningen omkring soyabønner har speciel betydning med hensyn til beretninger om forbedret livskvalitet og overlevelsestid hos mennesker på et makrobiotisk kostprogram. Foruden at makrobiotisk kost indeholder høje koncentrationer af immunstimulerende, cancerhæmmende fytokemikalier, såsom soyabønner, tang og andre havgrøntsager, er den fiberrig, fedtfattig (10% fedt) og uden sukker eller mejeriprodukter. Det er ikke nødvendigt at give sin tilslutning til alle elementer i det makrobiotisk program for at anerkende, at visse retningslinier af programmet hører med i en videnskabeligt velfunderet kostbehandling for kræftpatienter.
 
- Der er 20 års forskning - hovedsageligt i Europa - som viser, at enzymbehandling kan hjælpe mange typer af kræftpatienter. Dr. Gerhard Stauder fra Tyskland forklarede, hvordan fordøjelsesenzymer kan reducere svulster, forbedre immunforsvarets muligheder for at genkende og tilintetgøre kræftceller samt reducere bivirkninger fra kemo- og stråleterapi.
 
- Selen har en essentiel rolle i kræftbehandling, var G.N. Schrauzers budskab, da han berettede om spormineralets forskelligeartede virkninger. Han fortalte at selenniveauet i blodet hos kræftpatienter er typisk lavt på grund af patientens øgede behov under sygdom, og kræftpatienternes tendens til at udskille selen var højere end normalt sammenlignet med raske personer. Selentabet er yderligere forstærket af strålebehandling, og visse former for kemoterapi, som enten inaktiverer selen eller forøger udskillelsen. Blandt selens fysiologiske virkninger er stimulation af immunforsvaret, afgiftning, en cytotoksisk (celle-dræbende) effekt overfor kræftceller, uskadeliggørelse af fri radikaler, standsning af maligne celleformeringer, og inaktivering af kræftfremkaldende gener i arveanlægget.
 
- En japansk forsker gav en imponerende rapport om maitake svampeekstrakts evne til at få kræftsvulster til at indskrumpe i lunge-, bryst- og leverkræft patienter.
 
- En "venlig" tarmfloras evne til at stimulere immunssystemet blev præsenteret, hvor man havde påvist hæmning af lever-, bryst- og tarmkræft. Lactobacillus acidophillus, for eksempel, der findes i yoghurt, har specielt immunstimulerende egenskaber.
 
- C-vitamin´s anti-cancereffekt blev gennemgået af flere, herunder Dr. Hugh Riordan, som har arbejdet med intravenøs C-vitamin i forbindelse med kræftbehandling siden 1980. Han fortalte at C-vitamin i tilstrækkelige høje blodkoncentrationer er celledræbende for kræftceller på en måde der ligner kemoterapi. Ligesom selen er C-vitamins niveau i blodet typisk lavt hos kræftpatienter på grund af patientens øgede behov under sygdom. For en kræftpatient er C-vitamin livsvigtigt, fordi det stimulerer immunforsvaret, afgifter carcinogene (kræftfremkaldende) forbindelser, beskytter mod fri radikaler, og er i stand til at forbedre behandlingseffekten med kemo-/stråleterapi.

I de sidste 50 år har eksperterne fulgt det fejlagtige paradigme at kroppen kan renses af kræft ved toksiske metoder. Symposiets budskab er at man vil komme langt videre, og hurtigere, hvis man betragter kræft som et generaliseret problem, hvorpå kroppens normale kontrolmekanismer er blevet ændret. I den sammenhæng må man sigte på at besejre sygdommen ved at styrke ens egne indbyggede anti-cancermekanismer ved forbedring af de livsstils- og miljømæssige faktorer, som er ansvarlig for sygdommens opståen, - d.v.s. ved hjælp af ernæring og afgiftning.
Krigen mod kræft er ikke tabt. Forhåbentlig vil de emner, der blev refereret i forbindelse med symposiet, være tilstrækkelige til at påvise, at der arbejdes på nye veje i kræftbehandlingen. Traditionelle metoder er ikke udelukket, men har fået nye muligheder for forbedrede resultater. Alligevel vil de fleste mennesker nok foretrække bivirkningsfri næringsstoffer, som dræber kræft, men ikke raske celler, hvis det kunne lade sig gøre. Denne mulighed er kommet indenfor rækkevidde ifølge den nye forskning, der her er omtalt.
 
Bruce Phillip Kyle, M.D. - Århus den 05.11.95


Tilbage