Tilbage

Aarhus Privatklinik for Holistisk Medicin
C-VITAMIN OG SYGDOM (1)
 
Denne artikel publiceredes i "Tidslerne" (1998, nr. 2)

I kølvandet på den særdeles misvisende diskussion, der dukkede op i januar 1996, angående betacaroten og dens formodede kræftfremkaldende virkning - en bizar konklusion i forhold til betacarotens veldokumenterede immunstyrkende, anti-tumor egenskaber - er det så nu C-vitamin, der står for tur.

Det er et engelsk forskningshold fra universitetet i Leicester, for hvem det er lykkedes at vende 62 års forskning om C-vitamins helbredsbevarende egenskaber på hovedet.

I en artikel publiceret i tidsskriftet "Nature" d. 9.04.98, beskrives et forsøg, hvor 30 personer indtog 500 mg C-vitamin dagligt i 6 uger. Målinger af 2 reststoffer fra DNA-arveanlægget i blodprøver viste nedgang i den ene og stigning i den anden.

De engelske forskeres foretrukne konklusion er: "Stigningen kan betyde at C-vitamin kan skade cellernes arveanlæg", men de nævner ikke den anden mulighed: - nemlig, at nedgangen i det andet DNA-reststof tyder på at C-vitamin forebygger skader i arveanlægget.

Hvordan det end forholder sig, kan man ikke lade være med at beundre den meget forsigtige formulering af undersøgelsens resultat, som forskningsholdet kommer med i selve artiklen. Det beundringsværdige ligger i, at det ikke så meget er, hvad de konkluderer, som er noget uklart, men hvad de insinuerer. Det er dette sidste som fanger interessen - specielt hos journalister.

Undersøgelsen rejser flere spørgsmål end den besvarer og blev da også hurtigt kritiseret af den førende danske forsker på området, professor Henrik Poulsen fra Rigshospitalet.

Professor Poulsen publicerede en lignende undersøgelse i 1997 med 142 tobaksrygende mænd, hvor der ikke kunne påvises nogen negativ virkning af C-vitamin på de menneskelige cellers arveanlæg.

I den engelske artikel er der ingen omtale af det danske forsøg, hvilket er betænkeligt, når en nyhed som "C-vitamin fremkalder kræft" tillades at gå verden rundt.

Professor Poulsen vil have en ny C-vitamin undersøgelse klar til næste år med 450 testpersoner og forventer ikke at kunne bekræfte det engelske resultat. På grund af hvad der beskrives som "mangler" og "fejl" i Leicesters undersøgelsesmetode, vil han i den nærmeste fremtid, sammen med kolleger, sende en artikel til "Nature" for at påpege væsentlige kritikpunkter.

Det som er beklageligt i den nuværende situation, er den unuancerede, sensationsprægede måde en afvigende, suspekt undersøgelse behandles på i medierne - i dette tilfælde dagbladet Politiken.

Artiklerne har vakt uro i befolkningen og endda helt unødvendigt. En åben dialog er selvfølgelig vigtig, men Politikens overskrifter med påstanden om at "C-vitamin fremkalder kræft", er så nemme at modbevise ud fra almindelige, kemiske argumenter, at de aldrig burde have set dagens lys.

Takket være deres usaglighed vil almindelige mennesker, der læser artiklerne, sandsynligvis lide skade, hvis de følger disse anbefalinger og gå glip af C-vitamins helbredende effekt på en lang række sygdomsprocesser.

I denne sammenhæng er det også nødvendigt at kritisere den énsidige faglige opinion i England og Danmark, som Politiken har valgt som rådgivere. Generelt repræsenterer de det ortodokse synspunkt, som følger "den gamle ernæringslære" om, at 60 mg C-vitamin er tilstrækkeligt for moderne mennesker, og at alt herover er helt unødvendigt.

Når Politiken skriver: "…Der er ingen videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer, at et stort C-vitaminforbrug virker for noget som helst", ignorerer de den flodbølge af ny forskning i de sidste årtier, som taler om forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme med terapeutiske koncentrationer af C-vitamin, der overstiger de anbefalede dagsdoser. Et funktionsniveau på 60 mg C-vitamin vil f.eks. forebygge skørbug, en præ-dødelig tilstand, men hvis vi hæver niveauet til 2 gram dagligt kan astma og høfeber behandles og blodpropper forebygges. 3 gram dagligt kan få polypper i endetarmen til at skrumpe, 6 gram kan forbedre migræne, og 10 gram dagligt hos kræftpatienter vil give forbedret immunforsvar, overlevelsestid og livskvalitet.

Hos mennesker er C-vitamin en af de få forbindelser - hvad enten de er ernæringsmæssige eller ej - som påviseligt kan få forkalkningsgraden til at blive mindre. Allerede i 1954 blev det påvist, at vitamin C kan få åreforkalkning i benene til at formindskes. Ti patienter med kredsløbsforsnævringer i benene fik ½ gram C-vitamin 3 gange dagligt i 2-6 måneder, medens 6 lignende patienter ikke fik noget. Røntgen undersøgelser med kontraststof (arteriografi) af benene viste forbedring af forkalkningsgraden i 6 ud af de 10, som fik C-vitamin, hvorimod ingen forbedring kunne spores i de 6 ubehandlede patienter.

Store befolkningsundersøgelser af nyere dato har bekræftet, at de mængder af C-vitamin, som er nødvendige til at beskytte hjerte og kredsløb fra åreforkalknings ødelæggelser - angina pectoris, blodprop, slagtilfælde - er langt større end den anbefalede dagsdosis på 60 mg.

Hvis man spørger "Hvordan medvirker C-vitamin til at bevare hjertets helbred?", så vil en del af svaret være: (1) farlige sammenklumpninger af blodplader, der kunne medføre hjerteanfald, nedsættes, (2) det "gode" blodpropforebyggende HDL-kolesterol forøges, (3) det "dårlige" blodpropfremmende LDL-kolesterol hæmmes , og (4) forhøjede blodniveauer af total-kolesterol og triglycerider (fedtstoffer) nedsættes. Et dagligt tilskud af 1 - 2 gram er den mængde C-vitamin, de fleste af disse undersøgelser nævner i forbindelse med den opnåede effekt.

Et andet område, hvor C-vitamins udfordring til traditionel medicin er under stærk udvikling, er i forbindelse med kræftsygdomme. I september 1990 afholdtes et symposium i en forstad til Washington sponsoreret af National Institute of Health, hvor videnskabsfolk fra hele verden (130 videnskabsfolk, 40 afhandlinger) fremlagde forskning vedrørende C-vitaminets funktioner i forhold til kræft.

Blandt disse studier var der meddelelser om at C-vitamin (1) forebygger et stort antal af kræftsygdomme, (2) hæmmer tumorvækst i dyreforsøg og (3) forbedrer effekten ved forskellige former for kemoterapi.

En undersøgelse fra 1997 har understreget en side af C-vitamins kraftige immunstyrkende egenskaber. 55 patienter udsat for forgiftning med forskellige kemikalier blev behandlet med C-vitamin doser svarende til 60 mg gange legemsvægt i kilogram. Efter et døgn målte forskningsholdet en tidobbelt aktivitetsforhøjelse i immunsystemets NK ("naturlige dræber")-celler hos 43 af disse patienter!

Det er ikke overraskende, at folk bliver forvirrede, når fagfolk, der burde vide bedre, forplumrer diskussionen med uunderbyggede data og skræmmetaktiske udtalelser. De viser indirekte, at de er ligeglade - eller uvidende - med hensyn til C-vitamins gavnlige virkninger i forebyggelse og behandling af sygdomme.

Der findes tusindvis af sider fra forskningen, der bekræfter de betydelige helbredsbevarende fordele ved at anvende C-vitamin som tilskud. Samtidigt er det også veldokumenteret, at receptpligtig medicin rutinemæssigt dræber 100.000 og skader 1 million mennesker om året i USA. Hvornår bliver en tilsvarende statistik tilgængelig i Danmark? Så vidt jeg ved, er der endnu ikke ét påviseligt dødsfald grundet indtagelse af C-vitamin i dets første 62 år.

I det følgende har jeg forsøgt at fremlægge nogle kendsgerninger om C-vitamin for at modbevise ideen om, at det er sundhedsfarligt og for at påvise dets sande betydning for vort helbred.

Fact 1: C-vitaminbehovet hos mennesker er langt højere end tidligere antaget. Mennesket er én af de få dyrearter foruden aber, marsvin og visse arter af flagermus og indiske fuglearter, som ikke er i stand at fremstille C-vitamin i egen krop. Antropologer har beregnet, at der er sket en mutation hos mennesker for flere millioner år siden. Blandt de dyrearter der stadigvæk fremstiller C-vitamin er deres fysiologiske produktion langt højere end den officielle anbefalede dagsdosis på 60 mg for mennesker.

De fleste pattedyr - fx mus, katte, hunde, får, geder, køer osv - fremstiller C-vitamin i store mængder i deres lever. Dette C-vitamin er i gennemsnit 10 gram om dagen justerede til en 70 kg legemsvægt, og endnu mere under sygdom og stressforhold. Her må det understreges at hos pattedyr overføres C-vitamin direkte fra leveren til blodet. For at få en tilsvarende mængde ind i vort blod og væv, vil vi mennesker blive nødt til at indtage 20 gram dagligt.

Som det er nu kan man konkludere ud fra dyreforskning at: (1) Den anbefalede dagsdosis på 60 mg er ca. 1% af den mængde, mennesker ville have fremstillet, hvis vi stadigvæk havde evnen at producere C-vitamin i vores egen krop. (2) Hos dyr, der fremstiller C-vitamin, er produktionen proportional med legemsvægten. (3) Den optimale daglige indtagelse af ascorbinsyre for de fleste voksne mennesker ligger i området 2 gram til 6 gram!

Fact 2: C-vitamin (ascorbinsyre) er en antioxidant som beskytter mod kræft. Antioxidanter såsom C-vitamin, E-vitamin og selen er stoffer, der standser skadelige iltningsprocesser i celler, som kaldes "frie radikaler". Frie radikaler nedbryder cellen både indvendigt og udvendigt og kan føre til kræft på grund af ødelæggelser i cellens arveanlæg.

C-vitamin vil altid beskytte mod kræft, fordi det uskadeliggør reaktioner på de frie radikaler, som er den primære årsag til kræftens opståen. Fordi C-vitamin er én af de stærkeste antioxidanter der findes, er det særdeles vigtigt, at man får tilstrækkeligt af vitaminet til at beskytte sig mod de mangfoldige kilder til påvirkninger fra de frie radikaler, moderne mennesker udsættes for i form af miljøgiftige kemikalier, tungmetaller, elektromagnetiske stråler, tobaksrygning samt kroniske inflammationssygdomme såsom leddegigt og astma.

Under påvirkninger fra de frie radikaler, kan C-vitamin iltes (oxideres) og hermed omdannes til sin passive form. C-vitamin i sin passive, iltede form har ingen beskyttende effekt på cellernes arveanlæg og det er lige præcis denne tilstand den engelske undersøgelse omtaler. Man har vidst i næsten 20 år at "C-vitamin viser prooxidante egenskaber", som den engelske undersøgelses titel hævder, men indtagelse af E-vitamin og selen i kombination med C-vitamin vil sikre at C-vitamin bevares i sin gavnlige, antioxdante form.

Fact 3: Der er solid dokumentation for, at det er både ufarligt og i mange tilfælde tilrådeligt at indtage C-vitamin i gram doser som dagligt tilskud.

Hos mennesker, som indtager "lave" koncentrationer (100-1000 mg), vil C-vitamin stort set altid fungere som antioxidant, men som ny forskning har påvist, vil lave koncentrationer af C-vitamin hurtigere blive brugt op, hvis der er store mængder af giftige metaller i kroppen, som øger dens belastning fra de frie radikaler. Derimod vil indtagelse af C-vitamin i "gram" doser (fx 2 - 6 gram), bevare C-vitamin i sin aktive form på trods af en stor fri radikal belastning.

I denne sammehæng må det understreges, at alle de store oversigtsrapporter, som har vurderet C-vitamins sikkerhed gennem årene, énstemmigt konkluderer: "Der er intet der viser, at C-vitamin i store doser er skadeligt."

Samlet betragtet er budskabet klart. C-vitamins virkninger foregår på et helt grundlæggende biologisk niveau, og styrker herved kroppens egen formidable evne til at helbrede sig selv gennem forbedret immunfunktion, ødelæggelse af frie radikaler, afgiftning af talrige giftstoffer, bekæmpelse af virus og bakterier, forebyggelse af hjerte-kar lidelser, reparation og styrkelse af kroppens væv, m.m.

Denne biokemiske forskellighed er baggrunden for dette vitamins enorme alsidighed inden for klinisk medicin. Med de ovennævnte "facts" kan man undgå at blive forvirret i forbindelse med ny information om C-vitamin, uanset hvad den internationale videnskab måtte byde på i nye undersøgelser.
 
Læge Bruce Phillip Kyle, M.D - Århus, den 10.05.98


Tilbage