De ovennævnte forskningsnyheder er bare en dråbe i havet i forhold til det store antal af artikler der udgives hvert år. Budskabet er klart: Der findes ingen sygdomstilstand, som ikke kan forbedres eller evt. elimineres, hvis man har kendskab til, hvordan man samarbejder med kroppens potentiel at helbrede sig selv.

Alligevel, lige som om den nye viden slet ikke eksisterede, er kræftpatienter udskrevet fra hospitaler uden nogen som helst form for kost-/ tilskudsbehandling. Den ortodokse hospitalsverden mener tilsyneladende, at klinisk ernæring ikke kan forebygge sygdomme og er praktisk talt værdiløs som behandlingsmiddel. På hospitalerne er den næsten ignoreret. Derimod har undersøgelserne gentagne gange påvist, at jo længere man er indlagt på et hospital, desto mere underernæret bliver man. Det er svært at undgå konklusionen, at lægestanden - undtagen dette fåtal, som har åbnet øjnene for de nye muligheder - i praksis er for snæversynet til at indrømme, hvor stor betydning klinisk ernæring kan have for alvorligt syge mennesker.

I dag har vi videnskabelige beviser på, at næringsstoffer er det mest magtfulde redskab i behandlingen af sygdomme. De er mægtigere end medicin. Mere magtfuld end kirurgi. Langt mere betydningsfuld end de ting, der findes i lægens taske. Men idéen at næringsstoffer kan anvendes som behandling for kronisk sygdom er ikke ny. For 2.500 år siden var det Hippokrates, lægekunstens fader, som sagde:" Lad din kost være din medicin, og din medicin være din kost".

I 1989 fulgte Dr. Dean Ornish 100 hjertepatienter, som havde forkalkede kranspulsårer. Halvdelen af dem fik en lav fedt, fiberrig, vegetarisk rettet kost, men derimod ingen yderligere medicinsk behandling. De andre fik de sædvanlige medikamenter og behandling for hjertesygdom. Resultat: De på den specielle kostbehandling var i stand til at vende deres hjertesygdom om, mens de forsøgspersoner der modtog den "sædvanlige" behandling blev forværret; deres kranspulsårer blev ved at forkalke.

For nogle år siden bosatte jeg mig i Jylland og startede en privatklinik med det formål at forene de nye forskningsidéer angående klinisk ernæring, afgiftning og immunforstærkning med de bedste træk fra den traditionelle medicin. I lighed med andre medicinsk-holistiske indstillede kolleger i Europa og USA havde jeg konkluderet, at meget af det, vi kender som den traditionelle medicin, har nået en grænse og simpelthen må give plads for den nytænkning, der ses så tydeligt inden for forskningsverdenen.

Holistisk medicin kan defineres som et felt inden for lægevidenskab, hvor sygdomme forståes ud fra et dynamisk helheds-perspektiv. I praksis vil det betyde, at man stiller spørgsmålet:" Hvad har svækket personens naturlige modstandskraft, så vedkommende er blevet syg?".

Ifølge den holistiske tankegang er sygdomme som kræft eller gigt ikke kun lokale problemer i de væv, hvor de findes, men repræsenterer også en general svækkelse i helheden, som vi selv har været med til at skabe med den måde vi lever på; det vi spiser, drikker og indånder; og med den motion vi får eller ikke får. En helbredende behandling vil bestå i at genoprette de forsvarssystemer som har svigtet og fjerne faktorerne i hverdagen, der øger sygdomsrisikoen.

Det, man har behov for, er undersøgelsesmetoder der kan identificere hvor menneskers svage punkt ligger. Mennesker er biokemisk individuelle, selv om de fejler den samme sygdom. Derfor må ethvert undersøgelses- og behandlingsforløb individualiseres efter det specifikke behov.

Et af de vigtigste redskaber, som har præsenteret sig i den senere tid for den medicinske-holistiske praksis, er immundiagnostik. Avanceret monoklonal antistofteknologi og laserteknik tillader for første gang en kortlægning af hele immunsystemet, hvor immuncellernes kvantitative sammensætning og funktionelle forskydninger kan ses i ét samlet billede. På grundlag af en integreret oversigt af det cellulære forsvarssystem, kan man herefter sætte ind med den nødvendige behandling. Efter flere års samarbejde med et tysk lægelaboratorium har jeg erfaret, at en sådan immunprofil er et effektivt redskab, når målrettet og individuelt afstemt intervention skal gennemføres.

Ny viden og avancerede teknologier, der samarbejder på en holistisk møde, kan også ses i opdagelsen, at mange tilfælde af astma, gigt og migræne stammer fra skjulte fødemiddelallergier. For ikke længe siden har man fundet en bestemt undergruppe af antistoffer, som først giver symptomer fra få timer op til tre dage efter indtagelse af det, man ikke kan tåle. Undgå det allergi-udløsende fødemiddel, så forsvinder
vejrtrækningsbesværet, ledsmerterne eller hovedpinen. En allergitest for fødemidler ud fra en blodprøve kan være nøglen til et helbredende behandlingsforløb i disse tilfælde.

De fleste mennesker er opvokset med den holdning, at det er "normalt" at blive syg. Man dør af "naturlige" årsager. Men sandheden er at sygdom ikke er normal eller naturlig. Man er ikke tvunget til at acceptere den fysiske og psykiske nedbrydning, vi kender som sygdom. Vi er selv den vigtigste faktor, når det gælder vort velbefindende. Derfor kan intet hospital formindske sandsynligheden for, at man vil være et offer for folkesygdomme som åreforkalkning, kræft eller gigt. Men individet kan. Forudsætninger er at man udvikler den nødvendige følsomhed og ansvarlighed for sit liv.