BEHANDLINGER

INFLAMMATORISKE GIGTLIDELSER

Der er gode videnskabelige beviser for, at kroniske gigtlidelser kan behandles effektivt med diætændringer og forskellige kombinationer af naturmidler, som reducerer inflammation. Bio-immunbehandlinger har den store fordel, at de genopretter underliggende bio-systemer, som er ansvarlige for led degeneration, i modsætning til anti-gigt medicin (fx NSAIDs), som blot lindrer smerter og inflammation, men har den uheldige bivirkning at de forværrer led degeneration på længere set.

Gigt er inflammation i et led. Ledet er et organsystem, hvor to knogler, hvis ender er dækket af brusk, holdes sammen i et ledkapsel, og hvor ledkapslens inderside (synovial membran) udskiller en smørrende væske, som tillader bevægelighed af knogler i ledkapslen. Med tiltagende alder bliver evnen til at vedligeholde ledets bio-system svækket. Livets normalt slid kombineret med forringelsen af vævsfornyende bio-systemer forårsager gradvis nedbrydning af brusk og reduktionen af smørrende væske i ledkapslen. Den efterfølgende ødelæggelse af brusk og knogle er resultatet af inflammation.

Inflammation er kroppens normale, vævsrestituerende respons til hudrifter, trauma, giftstoffer, kemisk overfølsomhed, betændelse og tumorer; kort sagt, er den reparation koblet til en immunrespons. Kronisk inflammation er den normale inflammationsproces, som er blevet kronisk eller ude af stand til at slukke sig selv. Konsekvensen er at der overproduceres frie radikaler (højt reaktive iltforbindelser, som nedbryder cellemembraner) og inflammationsprocessen forværres.

Inflammation er fællesnævneren for reumatoid arthrit (RA) og osteoartrose (OA), de to hyppigst forekommende gigtlidelser. De er forskellige sygdomme, men deres underliggende inflammatoriske reaktioner har meget til fælles. De samme processer er tilstede i andre sygdomme (autoimmunsygdomme, colitis ulcerosa, Crohns sygdom, cancer), hvor kronisk inflammation spiller en rolle.

RA (ledegigt) er en autoimmun forstyrrelse, hvor kroppens egne antistoffer angriber væv i ledhinden. Inflammationen forårsager fortykkelse af ledhinden og ødelæggelse af brusken. Medvirkende årsager er fødemiddel allergi, øget tarm gennemtrængelighed (utæt tarm), dysbiosis (overvækst af patologisk tarmflora), genetisk sårbarhed, kviksølv forgiftning og andre miljømæssige faktorer.

OA (slidgigt) er en gradvis nedbrydning af brusken i de vægtbærende led (knæ, hofte, ryg). Nedbrydningsprocessen i OA og i RA er forbundet med enzymer som nedbryder brusk og som aktiveres af inflammatoriske cytokiner (destruktive celle-signalstoffer). Desuden er der andre vigtige pro-inflammatoriske kemikalier, der dannes med nedbrydningen af arachidonat i kroppens cellemembraner.

Inflammatoriske markører, som bestemmer niveauet af inflammation under sygdom er:

	Tumor necrosis factor-alpha (TNF-alpha)
	Interleukin-1-beta (IL-1b)
	Interleukin-6
	Interleukin-8
	Leukotriener (LTB4)
	Prostaglandiner (PGE2)

Behandlingsprogram
 

1.	Undersøgelser: Behandlingsforløbet må individualiseres med lægelige undersøgelser, som identificerer hvilken kombination af underliggende faktorer er med til at drive inflammation hos patienten. Behandlingsplanen drøftes herefter i forhold til resultatet:
	(1) Inflammatorisk cytokin blodprofil: Niveauet af inflammatoriske cytokiner (TNF-alpha, IL-1b, IL-2, IL-8) bestemmes. (2) Organix: Stofskifteprofil måler 47 omsætningsprodukter i urinen i forhold til frie radikaler, inflammation, afgiftning, tarm-/leverforhold og energiproduktion. (3) Fødemiddel allergitest: 90 fødemidler testes for allergi- (IgG-) reaktioner. (4) CDSA (+/- parasitter): Tarmfunktion testes mht patologisk tarmbakterie, svampe, parasitter og ligeledes fordøjelse / absorption (se: ”Mave-tarmforstyrrelser”) (5) Dimaval- (DMPS-) test: Kroppens kviksølv belastning måles.
2.	Inflammationsdæmpende naturmidler: Terapeutiske niveauer af anti-gigt BRMs (bio-respons modifiers); og, hvis nødvendigt, tilegnede lav bivirkning receptpligtig medicin. OBS: Behandlingsforløbet individualiseres efter patientens specifikke behov.
3.	Intravenøs C-vitamin (IV-C) er i stand til udøve en kraftig inflammationsdæmpende effekt ved høje doser. C-vitamins inflammationsdæmmende effekt er et resultat af flere virkninger: (1) standsning af fri radikal reaktioner i inflammationsprocessen (2) reduktionen af pro-inflammatorisk PGE2; og (3) forøgelsen af anti-inflammatorisk PGE1.
4.	Kost- / tilskudsterapi