BEHANDLINGER

MAVE-TARMFORSTYRRELSER

Mave-tarmfunktion er nøglen til optimal sundhed. Hvis mave-tarmsystemet ikke er i optimal tilstand, er det årsag til mange langtids helbredsproblemer. Derfor er begreber som stofskifte, immunrespons og helingsevne fundamentale i forhold til fordøjelse og kost i den holistiske sygdomsopfattelse.

Tarmbakterie, Dysbiosis og Candidiasis

Gavnlige (probiotiske) tarmbakterier bekæmper sygdomsfremkaldende tarmflora såsom bakterier, svamp og parasitter og har enorm betydning for bevarelsen af et sundt stofskifte og immunrespons. Probiotiske tarmbakterier (fx lactobacilli og bifidobacteria):
 

	forhindrer overvæksten af destruktive mikroorganismer ved at producere naturlige antimikrobielle stoffer
	bevarer tarmvæggens rytmiske kontraktioner (peristalsis) ved hjælp af optimal syre-base niveau
	producerer B-vitaminer (B2, biotin, B3, B5, B6, folinsyre, B12) og K-vitamin i tarmen
	formidler fordøjelse og optagelse af næringsstoffer
	producerer laktase, som hæmmer sygdomsfremkaldende flora og fordøjer mælkeprodukter
	uskadeliggør karcinogener (kræftfremkaldende stoffer)
	styrker immunresponsen
	danner SCFA (Short Chain Fatty Acids), som nærer overfladecellerne i tyktarmen.

Dysbiosis er ubalance i tarmfloraens økologi, og denne tilstand fremkalder sygdom. Publiceret forskning har impliceret tarmdysbiosis som en medvirkende årsag til kræft i tyktarmen, diverticulosis, irriteret tyktarm, B12- mangel, kronisk træthed, inflammatoriske tarm- og gigtsygdomme samt hudlidelser såsom acne, eksem og psoriasis.

De mest almindelige symptomer ved tarmdysbiosis er oppustethed, forstoppelse, diarré og mavepine. Overvæksten af patogeniske bakterier og svampe er ofte ledsaget af øget tarmgennemtrængelighed (utæt tarmsyndrom), absorption af ufordøjede fødemidler (fødemiddelallergi) og forringet optagelse af næringsstoffer. Overforbrug af antibiotisk behandling og immunhæmmende medicin (fx kemoterapi) er en af de vigtigste årsager til dysbiosis. Andre årsager er dårlig kost, stress, fordøjelsesforstyrrelser, tarminfektion og miljøgifte (fx kviksølv toksicitet).

Candidiasis er et dramatisk eksempel på hvad der kan ske, når tarmens øko-balance af mikroflora ødelægges. Tarmsvampe vokser ud af kontrol. Overvæksten fører til inflammation af tarmslimhinden. Tarmslimhindens gennemtrængelighed øges og tillader indholdet fra tarmkanalen at blive optaget i blodet. I ekstreme tilfælde kan svampen udvikle sig fra encellede til myceliedannende svampe, som klistrer sig fast til og gennemtrænger tarmvæggens slimhinden. Fødemiddelallergier opstår, når immunsystemet reagerer mod ufordøjede fødepartikler i blodet; hvis tarmvæggens beskyttende barriere mellem tarmkanalen og blodstrømmen brydes, så kan fødepartikler og bakterielle endotoksiner få adgang til blodstrømmen, hvor de forårsager gevældige allergiske reaktioner, kemisk overfølsomhed, immundysfunktion (hyppige, langvarige infektioner), ledsmerter, muskelømhed, hudforstyrrelser (nældefeber, udslæt), træthed, søvnbesvær, hovedpine, svingende humør, angst, depression, forvirring, koncentrationsvanskeligheder og hormonelle forstyrrelser (binyrer-/skjoldbruskkirtel funktion, menstruationsproblemer).

Med svær candidiasis tilrådes laboratorieundersøgelser for underliggende helbredsproblemer (fx fødemiddelallergi, tarmgennemtrængelighed) tilrådes samt højdosis intravenøs C-vitamin (IV-C). Den 4R-behandlingsprogram anvendes til at genoprette mave-tarmfunktionen: (1) Remove (fjern) patogenisk bakterie og svamp (2) Replace (genindsæt) fordøjelsesenzymer og –væsker (3) Reimplant (reimplanter) venlige tarmflora (4) Repair (reparer) tarmslimhinden.

Fordøjelsen

Fordøjelsesenzymer er på sit højeste niveau i ungdom, men stærkt aftagende efter 40 års alderen. De vigtigste organer ansvarlige for fordøjelsen er maven, bugspytkirtlen og leveren. Maven fordøjer protein og begynder nedbrydningen af fedt. Da mavesyreproduktion aftager med alderen, er mavesyreunderskud hyppigt forekommende med eksem, psoriasis, rosacea, fødemiddelallergi, malabsorption og mavesygdomme (gastrit, mavekræft).

Bugspytkirtlens enzymer er afgørende for kroppens evne til at fordøje diætprotein, -kulhydrater og -fedt. Studier har påvist at en kost beriget med grønsager og frugt har høje niveauer af naturlige enzymer, som bevarer bugspytkirtel funktion. Derimod vil en kost blottet for enzymer fra fødekilder overbelaste bugspytkirtlen, som overproducerer store mængder af fordøjelsesenzymer. Langtidsvirkningen er faldende enzymproduktion og kronisk sygdom på grund af underskud i kritiske enzym kontrollerede stofskiftefunktioner i kroppens celler. Enzymunderskud mistænkes at være årsag til sygdomme såsom åreforkalkning, gigt, kræft, diabetis, galdeblære sygdom, pancreatitis, osteoporosis, bindevævssygdomme og coeliaki.

Galde produceres i leverceller (1 liter daglig) og udskilles gennem galdegangene til tyndtarmen, hvor den assisterer ved fordøjelsen af fedt. Udskillelsen af galde er samtidigt en udrensingsproces, som giver leverceller muligheden for at udskille giftstoffer. Galden er derfor et transportmedium for giftstoffer som bliver afsat i tyndtarmen. Når galdeudskillelsen hæmmes (galdeblære/-sten), oplever man symptomer som utilpashed, træthed, oppustethed og fordøjelsesforstyrrelser, især efter fedtholdige måltider.

Tarmgennemtrængelighed og Leverfunktion

Utæt tarmsyndrom er en tilstand, hvor tarmslimhindens evne til selektivt at optage næringsstoffer, og samtidigt fungere som en barriere for tarmkanalens indhold, er forstyrret. Enhver form for irritation af tarmkanalens slimhinde kan medføre øget tarmgennemtrængelighed og hermed en dramatisk stigning i optagelsen af stoffer i blodet, der normalt udelukkes, når tarmbarrieren er intakt. Årsager til ændringer i tarmens gennemtrængelighed er: inflammatoriske tarmsygdomme, NSAIDs (non-steroide anti-inflammatoriske drugs), tarmdysbiosis, tarminfektion, fordøjelsesforstyrrelser og allergiske fødemidler.

Leveren er kroppens sidste forsvarslinie mod stoffer, der afgives fra tarmen og skal afgiftes. Leverens enzymatisk afgiftningssystem forvandler potentielle giftstoffer til uskadelige biprodukter, der udskilles i nyrerne. En stigning i giftstoffer fra fordøjelseskanalen i forbindelse med utæt tarm kan betyde gradvis svækkelse af leverens evne til at afgifte. Giftstoffer får lov til at forlade leveren uændrede. De bliver opmagasineret i kroppens fedtvæv, inklusiv hjernen og centralnervesystemet, hvorfra de kan recirkulere i blodet og bidrage til kroniske helbredsproblemer. Nedsat leverafgiftningsevne ses i forbindelse med: kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, kemisk overfølsomhed, fødemiddel allergi, Parkinsons sygdom og candidiasis.

Behandlingsprogram

Behandlingsformålet er genoprettelse af normal mave-tarm funktion. Den langsigtede målsætning er livsstilsændringer, der bevarer stofskiftet i harmonisk tilstand. Ved den 1. konsultation fokuserer vi på sygdomsforløbet og aktuelle symptomer. Undersøgelser for underliggende helbredsproblemer overvejes i forhold til behandlingsprogrammet:
 

1.	CDSA- (Comprehensive Digestive Stool Analysis) / afføringsanalyse er en total redegørelse for tarmforhold - inklusiv fordøjelse, absorption, stofskifte markører, immunitet and inflammation samt mikrobiologisk forhold med hensyn til bakterie, svampe og parsitter.
2.	Fødemiddelallergi (IgG)-test viser reaktioner, der opstår fra nogle timer op til 3 dage efter indtagelsen af det specifikke fødemiddel. 90 fødemidler testes ved ELISA (enzym linked immuno sorbent assay).
3.	Tarmgennemtrængelighedsprøven måler tyndtarmens effektivitet som en barriere for giftstoffer samt ændringer over tid i forhold til behandlingsprogrammet.
4.	Leverafgiftningsprofil er en test til bestemmelse af leverens evne til at afgifte og udskille toksiske kemikalier.
5.	Organix er en stofskifteprofil med 47 omsætningsprodukter udskilt i urinen, der giver information angående tarmdysbiosis, leverafgiftning, inflammation, fri radikalskade og det cellulære energistofskifte.

Ved den 2. konsultation gennemgåes testresultatet og behandlingsprogrammet drøftes.